Club Penguin-info: Andre Links:
Club Penguin Times Spil Club Penguin
Guides
Penguin Style
Kontakt

torsdag den 22. november 2007

Club Penguin Times #110


I dag kom den nye avis i Club Penguin, hvor der endelig er lidt oplysninger om den gule Puffle, som vi har skrevet om her på siden. Mange troede, at det bare var et rygte, men vi har længe kunne bekræfte, at det ikke var det. De er blevet set flere steder rundt omkring i Club Penguin, og en pingvin der undersøger dem kan fortælle, at de er meget kreative. Han tror, at det er kostumerne fra halloween festen, som har fået dem lokket frem. En anden pingvin påstår, at han har set en Puffle male et billede af en kanon. En Puffle ekspert siger, at vi skal give dem tid; så kan vi måske senere endda adoptere dem.

Avisen bekræfter endelig, at de gule Puffler virkelig findes!

The Stage er blevet et hit. Lige fra da de var færdige med at bygge den, har det vrimlet med pingviner derinde. Man bliver opfordret til at besøge stedet, hvis man endnu ikke har gjort det, for det er et virkelig sejt sted. En pingvin fortæller, at når han har spillet skuespil, har det ikke været nok bare at være grøn; nu kan han virkelig leve sig ind i rollen, når han kan få udklædning som f. eks. 3 øjne.


Overraskelsesfesten er på vej. Allerede i morgen begynder festen, og det er først der, vi får at vide, hvilket tema festen kommer til at have. I Club Penguin Times nr. 108 kunne vi stemme på, hvilket tema vi helst ville have. De 3 valgmuligheder var Sports tema, Western tema og Pirat tema. Jeg tror godt, at vi kan regne med at se Kaptajn Rockhopper, hvis det bliver en Pirat fest. Du kan selvfølgelig læse herinde, hvilken fest det blev, og vi tager en masse billeder af festen, så du kan følge med i, præcis hvad der sker.

Begivenheder:

23. November
  • Overraskelsesfesten begynder
  • Ny Pin
30. November
  • Nyt Puffle møbelkatalog
7. December
  • Nyt tøjkatalog
  • Ny Pin
14. December
  • Nyt møbelkatalog

onsdag den 21. november 2007

Ny mission

Hvis du er agent i Club Penguin, kan du også klare nogle missioner. Der er lige kommet en ny af den, som hedder Secret of The Fur eller på dansk Hemmeligheden Om Pelsen. Vi ved endnu ikke, hvad den går ud på, da vi ikke er begyndt på den endnu, men når vi har fundet løsningen på den, skal vi nok lave en guide, som hjælper dig med at klare den.

Du kan finde den ved at trykke på din pingvin og derefter på din spiondims. (Hvis du ikke har sådan en, kan du få en ved at trykke på knappen oppe i højre hjørne. Det kræver dog, at du har haft en pingvin på Club Penguin i mindst 30 dage. Du skal så svare på nogle spørgsmål, før du får din spiondims.) Når du har gjort det, skal du trykke "Visit HQ". Så kommer du til hovedkvarteret. I højre hjørne af skærmen er der et dokument, hvor der står "Top Secret". Tryk der, og du kan nu vælge hvilken mission, du vil spille.

Sådan ser folderen ud, hvor du kan vælge missioner.

Gul Puffle - Opdatering


Læs den tidligere nyhed om den gule Puffle på The Stage her!

Vi har for nyligt skrevet om den gule Puffle, som er blevet set i The Stage. Hvis du også kunne tænke dig at se den, har vi nu fundet en nem måde. Den ene måde er, at man skal vente i 15 minutter, hvorefter den viser sig, men den nye er bare, at man skal trykke på noget; nemlig den glade og den triste Puffle, som er i toppen af skærmen, når man er i The Stage. Pufflen vil nu dukke op ved sæder til venstre.

Det er disse Puffles, du skal trykke på,
hvis du vil have et glimt af den gule Puffle.

The Mine

The Mine, eller på dansk, minen, er et mere eller mindre hemmeligt sted. De fleste pingviner kender det, men vi forklarer alligevel her, hvordan man finder det. Der er 2 måder at komme der hen på. Du kan enten trykke på kortet i det nederste venstre hjørne, og derefter trykke her:


Så kommer du hen uden for minen, hvorefter du skal trykke på indgangen til minen. Det var den ene måde. Den anden måde går ud på, at du skal gå hen til The Plaza og trykke på det lille kloakdæksel, som er lige ude foran Puffle forretningen. Nu kommer du ned i svømmehallen, og du kan enten gå til højre eller venstre. Gå til højre ind iminen, og du kan nu spille Cart Surfing.

tirsdag den 20. november 2007

Guides på Club Penguin Info

På Club Penguin Info har vi nogle guides, som hjælper dig med Club Penguin. Her er der links til dem alle. Listen bliver opdateret, når der kommer en ny, så du altid kan se de nyeste i dette indlæg.

Missioner:Spil:
Steder:
Andet:

Rockhopper rejser


Det var meningen, at Kaptajn Rockhopper skulle have taget hjem den 9. November, men som der stod i avis, valgte han at forlænge hans ophold ved Club Penguin. Han tog først hjem i går, den 19. November, altså 10 dage efter den planlagte dato. Du får nok snart muligheden for at besøge hans skib igen, da han besøger Club Penguin temmelig ofte. På hans skib kan du bl. a. læse hans skibslog og gå ind i skibet, hvor der er en lille forretning. Også rimelig tit, har han gratis ting med, som man bare kan tage af, også selvom at man ikke er betalende medlem.

mandag den 19. november 2007

Gul Puffle

Den gule Puffle har vist sig ved The Stage.

Det nye sted The Stage er meget spændende, og vi har opdaget en ting, som bare gør det endnu mere spændende. Den gule Puffle, som der også stod noget om i avisen, var blevet set flere steder rundt omkring. Bl.a. her ved The Stage, hvor vi har været så heldige at få et billede af den. Det der er så specielt er, at det ikke er muligt at købe en gul Puffle, og man kan derfor ikke få den som kæledyr. Dens egenskaber er ukendte, men det kan være, at den kan gøre sig usynlig, for den er godt nok god til at gemme sig. De andre Puffle kan også specielle ting; der er f. eks. den sorte, som kan blive til en ildkugle og flyve rundt i luften.

Den er ikke så svær at få øje på, hvis man står lidt stille i rummet, men det kræver, at man har en smule tålmodighed. Da jeg var derinde, kom den flere gange, så der burde være en chance for, at andre også har fået øje på den. Du kan selvfølgelig læse om det herinde, når der er noget nyt om denne underlige Puffle.